Guldlok og de tre bjørne

Der var engang et lille træhus i skoven, og dér boede tre bjørne. Der var en stor, stor Far Bjørn, en mellemstor Mor Bjørn og en lille, lillebitte Lille Bjørn. En morgen lavede Mor Bjørn havregrød til morgenmad. Men den var alt for varm til at spise. »Lad os gå en tur i skoven,« sagde Far Bjørn, »mens grøden køler af.« Så gik de tre bjørne ud, og de lod døren stå på klem.

Lidt efter kom en lille pige gående gennem skoven. Hun havde hår, der var gyldent og krøllet som solskin, så alle kaldte hende Guldlok. Hun fik øje på det lille hus, og hun så, at døren stod åben. »Hallo?« råbte hun. Ingen svarede. Hun var en nysgerrig lille pige, og hun var sulten, så hun listede på tæer indenfor. Og dér på bordet stod tre skåle med grød.

Hun smagte på grøden i den store, store skål. »Av! Den grød er for varm!« Hun smagte på grøden i den mellemstore skål. »Brr! Den grød er for kold!« Så smagte hun på grøden i den lille, lillebitte skål. »Mmm! Den grød er lige tilpas!« Og hun spiste det hele, op til den sidste skefuld.

Så fik Guldlok øje på tre stole. Hun satte sig på den store, store stol. »Den stol er for hård!« Hun satte sig på den mellemstore stol. »Den stol er for blød!« Så satte hun sig på den lille, lillebitte stol. »Den stol er lige tilpas!« Men hun vrikkede og hun vippede, og knæk! Den lille stol gik i stykker, og ned gik hun, bum, på gulvet.

Nu var Guldlok meget søvnig. Hun gik op ad trappen og fandt tre senge. Hun lagde sig i den store, store seng. »Den seng er for høj!« Hun lagde sig i den mellemstore seng. »Den seng er for lav!« Så lagde hun sig i den lille, lillebitte seng. »Den seng er lige tilpas.« Hun trak lappedynen op om sig, og lige med det samme sov hun trygt og godt.

Snart kom de tre bjørne hjem. »Nogen har spist af min grød,« sagde Far Bjørn med sin store, store stemme. »Nogen har spist af min grød,« sagde Mor Bjørn med sin mellemstore stemme. »Nogen har spist af MIN grød,« sagde Lille Bjørn med sin lille, lillebitte stemme, »og har spist det hele op!« Så så de stolene. »Og nogen har siddet i min stol,« råbte Lille Bjørn, »og har slået den i stykker!«

Op ad trappen gik de. »Nogen har ligget i min seng,« sagde Far Bjørn. »Nogen har ligget i min seng,« sagde Mor Bjørn. »Nogen har ligget i MIN seng,« peb Lille Bjørn, »og hun ligger der stadig!« Guldlok slog øjnene op. Hun så tre bjørne, der kiggede ned på hende! Hun sprang ud af sengen. »Åh! Undskyld!« råbte hun. »Jeg har spist grøden, og jeg har ødelagt stolen. Jeg skulle ikke være gået ind i jeres hus uden at spørge.«

Bjørnene så på hinanden. »Tja,« sagde Mor Bjørn venligt, »det var ikke rigtigt at gå ind uden at spørge. Men tak, fordi du siger undskyld.« Guldlok hjalp Far Bjørn med at reparere den lille stol, og Mor Bjørn lavede mere grød, lige tilpas, til alle sammen. Så løb Guldlok hjem til sin mor og fortalte hende det hele. Og fra den dag bankede hun altid på og spurgte altid først. Og nogle gange kom hun forbi for at besøge Lille Bjørn, og så legede de sammen i skoven. Godnat.