De tre små grise

Der var engang tre små grise, som boede sammen med deres mor i et lille hus for enden af en engelsk markvej. En lys morgen bandt hun deres madpakker ind i tre prikkede klude. "Nu er I store nok," sagde hun. "Gå ud og byg jer hver et hus, og byg det godt." Så gik de af sted, forbi hegn og får, og sang: "Trit, trot, trit, trot, tre små grise, hele flokken, det er godt!"

Den første lille gris mødte en mand med en vogn fuld af strå. "Strå er let, og strå går hurtigt. Mit hus er bygget, før man tænker det!" Så kom en ulv, lang og tynd og sulten efter frokost. "Lille gris, lille gris, luk mig ind!" "Nej, nej, ved hårene på min lille hage-hage-hin!" "Så skal jeg puste, og jeg skal blæse, og dit hus skal jeg vælte og væse!" Pøf! Fuf! Suuus! Stråene fløj af sted, og grisen løb væk.

Den anden lille gris mødte en mand med en vogn fuld af grene. "Grene er billige, og grene er pæne. Her er et hus, hvor mine fødder kan hvile!" Han havde lige sat sig, da den første lille gris kom løbende ind, og lige bagefter kom ulven. "Lille gris, lille gris, luk mig ind!" "Nej, nej, ved hårene på min lille hage-hage-hin!" "Så skal jeg puste, og jeg skal blæse, og dit hus skal jeg vælte og væse!" Pøf! Fuf! Knirke-knage-klap! Grenene væltede ned, og to små grise løb væk.

Den tredje lille gris mødte en mand med en vogn fuld af mursten. "Mursten er tunge, mursten er langsomme, men mursten bliver stående, og de rokker ikke." En hel uge arbejdede han, sten på sten på sten, og han byggede en solid egetræsdør og en høj skorsten. Han havde lige tændt bålet, da to små grise kom væltende op ad stien. "Skynd jer ind!" sagde han. Klik, sagde klinken, og så var de alle tre i sikkerhed, lune og trygge.

Så kom ulven. "Lille gris, lille gris, luk mig ind!" "Nej, nej, ved hårene på min lille hage-hage-hin!" "Så skal jeg puste, og jeg skal blæse, og dit hus skal jeg vælte og væse!" Han pustede, til ørerne blev lyserøde. Han blæste, til halen stod lige op. Ikke en eneste sten rokkede sig. Så prøvede ulven en list. "Lille gris, jeg kender en mark med dejlige roer. Mød mig klokken seks i morgen, så graver vi dem op sammen."

Den tredje lille gris var ingen tåbe. Han stod op klokken fem, travede ud til marken og var hjemme igen med en kurv fuld af roer, før hanen galede. Klokken seks bankede ulven på. "Er du klar, lille gris?" "Klar?" sagde grisen gennem døren. "Jeg har været der og er kommet hjem igen, og roerne er i gryden. De smager dejligt, tak." Ulven stampede med poten. Og så tog han det største åndedrag i hele sit liv.

Han pustede og blæste, til der ikke var mere puste i ham. Til sidst var der kun et lille pift tilbage. Rystende klatrede han op på taget for at kigge ned ad skorstenen. Men bålet var slukket, og grisene havde sat et stort kar med varmt badevand lige under skorstenen. Glip, glid, bump, plask! Ned faldt ulven, midt i sæbeboblerne. Op sprang han med en boble på snuden, og han løb over bakken og kom aldrig tilbage.

Dagen efter kom mor på besøg, og hun var meget glad. Den første lille gris redte bløde senge af strå. Den anden lille gris stablede grene til bålet. Den tredje lille gris passede på murstenene rundt om dem. Om natten kom vinden ned ad vejen. Den sagde pøf, så sagte. Den sagde fuf, så blidt. Men intet rørte sig. Tre små grise lå på række, lune og mætte af roer. Godnat, små grise. Godnat.