De tre bukke Bruse

Der var engang tre bukke, som alle sammen hed Bruse: en lille en, en mellemstor og en rigtig stor en. Hele vinteren havde de spist tørt hø, og nu var de blevet så sultne. Henne på den anden side af dalen, hinsides en brusende å, lå en bakke fuld af sødt, grønt græs og vilde blomster. "Kom, lad os gå op på bakken og spise os tykke og runde," sagde de. Men for at komme derhen skulle de over en træbro.

Og under den bro boede en trold. Han var knortet og gnaven, med en næse så lang som en gulerod og hår som en mosgroet sten. Han brød sig ikke om, at nogen gik over hans bro. Slet ikke. "Det er MIN bro," brummede han for sig selv. "Den, der går over den, skal stå skoleret for mig!" Og så sad han i skyggen og ventede og lyttede.

Først gik den lille bukke Bruse over broen. Trip, trap, trip, trap! sagde de små hove. "Hvem er det, der trip-trapper over min bro?" brølede trolden og stak hovedet op. "Åh, det er bare mig, den lille bukke Bruse," sagde den lille buk med en tynd lillebitte stemme. "Jeg skal op på bakken og spise sødt græs." "Nej, det skal du ikke!" sagde trolden. "Jeg æder dig!"

"Åh, æd mig nu ikke," sagde den lille buk. "Jeg er alt for lille. Vent på min bror, den mellemste bukke Bruse. Han er meget større end mig." Trolden kløede sig i sit mosgroede hoved. "Større, siger du? Hm. Nåh, så gå da." Og trip, trap, hoppede den lille buk over broen og op til det grønne græs på bakken.

Lidt efter kom den mellemste bukke Bruse ud på broen. Trip, trap, trip, trap! "Hvem er det, der trip-trapper over min bro?" brølede trolden. "Det er mig, den mellemste bukke Bruse," sagde bukken med en mellemstor stemme. "Så æder jeg dig!" "Åh, det ville jeg nu ikke gøre," sagde bukken. "Vent på min store bror. Han er meget, meget større end mig." "Nåh, så gå da," sagde den grådige trold. Og op ad bakken gik den mellemste buk.

Så kom den store bukke Bruse. TRIP, TRAP! TRIP, TRAP! Broen knagede og stønnede under ham. "HVEM ER DET, DER TRAMPER OVER MIN BRO?" brølede trolden. "DET ER MIG, DEN STORE BUKKE BRUSE!" sagde bukken med en dyb, stor stemme. "Så kommer jeg op og æder dig!" sagde trolden, og han klatrede op på broen. "Kom nu bare!" sagde den store buk. "Jeg har to store horn, og jeg er slet ikke bange for dig!"

Den store bukke Bruse sænkede hornene og løb mod trolden. Bump! Han puffede ham lige ud over broen, og plask! landede trolden i den brusende å. Det kolde vand tog ham med, mens han dukkede op og ned og prustede, hele vejen ned gennem dalen. "Brrr! Det er koldt!" brummede trolden. "Jeg finder mig en anden bro med sødere bukke!" Og han kom aldrig tilbage.

Så trip-trappede den store bukke Bruse op ad bakken til sine brødre. Der spiste de det søde, grønne græs og de vilde blomster. De spiste og spiste, til de var så runde og tykke, at de næsten ikke kunne gå hjem igen. Og hvis de ikke har tabt sig, så er de tykke endnu. Snip, snap, snude, så er eventyret ude. Godnat.