Lullaquill appLullaquill

Den heldige tekedel

6 min.3–8 år
Den heldige tekedel
6 min.

Hvad sker der i historien

Den gamle kobbersmed Jinbei er venlig og fattig. En aften tager han en gammel tekedel med hjem, og den viser sig at være en lille tanuki, der kan danse! Sammen rejser de fra landsby til landsby, og Jinbei deler altid med dem, der er sultne. Til sidst får de begge fred og ro.

For længe siden i Japan, i en lille landsby mellem de tågede bakker, boede en fattig gammel kedelflikker, der hed Jinbei. Hele dagen reparerede han gryder og pander. Ding, ding, ding sagde hans lille hammer. Han havde ét lille hus, én tynd dyne og ikke ret meget ris, men han havde et meget venligt hjerte. En efterårsaften, ved kanten af bambusskoven, fandt han en gammel tekedel, der sad helt alene mellem bladene.

"Du stakkels gamle ting," sagde Jinbei. "Kom med mig hjem." Han bar tekedlen hjem til sit lille hus og gnubbede den, til den skinnede. Han fyldte den med vand og hængte den over ilden. Snart begyndte vandet at synge. Bunbuku, bunbuku, bunbuku. Jinbei smilede og varmede sine hænder. Bunbuku, bunbuku. Så begyndte tekedlen at sno sig. "Uh!" råbte den. "Av! Varmt, varmt, varmt!" Og ud sprang en busket brun hale.

Ud sprang fire små poter. Ud sprang et lodnet ansigt med blanke, sorte øjne. Det hoppede ned fra ilden og satte sig på gulvet og blæste på sin hale. "Tilgiv mig," sagde det. "Jeg er en tanuki. Jeg forvandlede mig til en tekedel for sjov, og nu kan jeg slet ikke blive mig selv igen." Jinbei lo, til han måtte sætte sig ned. "Du skal aldrig mere over ilden, lille ven," sagde han. Han gav tanukien en pude og sin allersidste riskugle.

Om morgenen var riskrukken tom. Jinbei kiggede ned i den og sagde slet ingenting. Men tanukien så det. "Du var god mod mig," sagde den, "og jeg har aldrig set en så venlig mand være så sulten. Hør nu her. En tekedel, der bare står, er kun en tekedel. Men en tekedel, der danser? Folk vil gå langt for at se det!" Jinbei blinkede. Så begyndte han at smile. "Bunbuku," sagde han.

De spændte et reb ud mellem to fyrretræer på landsbyens torv. Jinbei slog på sin lille tromme. Op hoppede tanukien i en lille blå jakke og med en lille rød parasol. Bunbuku, bunbuku, trin og svaj. Hen ad rebet dansede den, og hen ad rebet dansede den tilbage. Den snurrede rundt på én pote. Den bukkede, og dens låg sagde klink. Åh, hvor børnene lo! "Igen!" råbte de. "Dans igen, lille tekedel!" Og mønter regnede ned i den gamle mands hat.

Ordet fløj fra landsby til landsby og fra by til by. Op ad bjergveje og over broer gik Jinbei og hans ven. Bunbuku, bunbuku, trin og svaj. Overalt hvor de kom, kom folk løbende. Bedstemødre kom, og fiskere, og risbønder med mudder på fødderne. Snart var der ris i krukken og søde bønnekager til tanukien. Og når Jinbei mødte nogen sultne på vejen, delte han det, han havde.

En nat, hvor det sneede, talte Jinbei mønterne, og så holdt han op med at tælle. Han så på sin ven. Tanukiens poter var trætte, og dens lille blå jakke var slidt på albuerne. "Vi har nok," sagde Jinbei. "Vi har et varmt hus og en fuld krukke. Mere behøver et menneske ikke. Dine dansedage er forbi, lille ven. Hvil dine poter." Tanukien gabte et kæmpestort gab, og dens låg sagde klink.

Så Jinbei købte en ny, helt almindelig tekedel til sin te. Den stod på ilden og sagde aldrig et ord. Og den gamle tekedel sov på en blød pude lige ved siden af hans seng og blev hans ven alle hans dage. Om aftenen, når sneen faldt, sad den gamle mand og tanukien sammen i stilheden. Bunbuku, bunbuku, sagde teen. Bunbuku, bunbuku, sagde et lille søvnigt snork. Sov godt, lille ven. Godnat.

Hvad kan vi lære

Når vi er søde og deler, får vi gode venner.

Bedst for: 3–8 år

Blid, rytmisk historie med gentagelser og en rolig slutning, perfekt til 3-8-årige ved sengetid.

Hvor kommer historien fra

Bunbuku Chagama — Traditional Japanese tale (anonymous), c. 1800. Genfortalt til sengetid af Lullaquill. Det er vores egen nye version af et eventyr, der er frit tilgængeligt for alle.

Gør dit barn til helten i aftenens historie

I Lullaquill-appen skriver du dit barns navn og et par yndlingsting. Så skriver den en rolig, blid godnathistorie med dit barn i hovedrollen, med billeder og en beroligende stemme.

Luna

Luna, en lille kanin med nathue, læser en historie for dig hver aften.

Flere godnathistorier

Alle historier →